|
Velkommen til Sydbo |
|||
|
Sydbo er et bo-sted og et aktivitetstilbud for mennesker med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Sydbo er beliggende i henholdsvis Hundstrup og Stenstrup på Sydfyn. |
|||
|
Sydbo er: - bolig & personlig støtte - aktiviteter & oplevelser - samvær & nærvær - fritid & ferie - netværk for udviklingshæmmede... |
|
|
|
||||
|
|
||||
| Mennesker er ikke ens - det skal respekteres! |
||||
|
Sydbo's beboere og brugere er udviklingshæmmede mennesker.
Vi opfatter og respekterer dem som ligeværdige med andre i samfundet. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes situation, ønsker og behov. Derved bliver den socialpædagogiske indsats i Sydbo individuelt tilrettelagt. Vi skaber en hverdag med opgaver beboerne kan klare, så alle oplever at være en del af et fællesskab, og måske vigtigst, at der er "brug for mig". Med andre ord - det at bo og være i Sydbo betyder et indholdsrigt liv, præget af begreber som livsglæde, spontanitet, tryghed og humor.
Hvad med hverdagen? Nogen går i voksenskole og nogen arbejder på værksted. Daghjemmet Egebjerghus er et tilbud om aktiviteter og samvær i Sydbo, dels til brugerne fra Sydbo, men også til hjemmeboende. Fritiden bruges forskelligt fra hus til hus og der gøres i stor udstrækning brug af tilbudene i lokalsamfundet f.eks. Handicapidræt, teater, musik og svømmehal. I Sydbo vægter vi fælles traditioner og aktiviteter. Arrangementer som fastelavn / karneval, Skt. Hans, idrætsdag og julefest er højdepunkter som alle i løbet af året ser frem til. Vi tager også på ferieture hvis beboerne ønsker det, hvor sol, vind, vand, sne og samvær er vigtige elementer. Hvor bor vi? Botilbuddet Eskebjerg er beliggende i naturskønne omgivelser ved Hundstrup på Sydfyn. Her er der plads til ialt 22 beboere - heraf 13 pladser til kørestolsbrugere eller gangbesværede. Når hjemme - også er et andet sted... Sydbo's boliger fungerer som hjem, hvor beboerne har mulighed for egenkultur - at være sig selv. Alle beboerne har eget værelse, som de sammen med deres pårørende kan give et helt personligt præg. Det er beboernes hjem, og med respekt for dette, udføres det socialpædagogiske arbejde. Uden for hjemmet er der en mangfoldighed af oplevelser og andre mennesker, så ud over, at være et hjem med nærvær som det vigtige, er vi tillige springbræt for opbyggelse af et socialt netværk - og måske en kæreste? | ||||
|
Venteliste / boligdel |
|
|
|
Venteliste / dagtilbud |
|
|
| Åbningstid | ||
|
|
||