Sydbo Til Region SyddanmarkTil forsiden

Politiske mål

 

Opgaver:

Region Syddanmark skal sikre bolig, beskæftigelse, udviklingsmuligheder og behandling for funktionshæmmede.

Funktionsområder:

  • Konsulentbistand
  • Botilbud
  • Særlige dagtilbud
  • Beskyttet beskæftigelse
  • Aktivitets- og samværstilbud
  • Hjælpemidler
  • Iværksættelse af udviklingsprojekter

Målgrupper:

Personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familie, når de har mere specialiserede behov, end kommunerne kan tilgodese.

Kommunerne.

Mål:

Regionen skal tilbyde funktionshæmmede og deres familie en differentieret og koordineret helhedsindsats, så den funktionshæmmede sociale funktionsevne bevares eller udvikles.

Målet er at give de funktionshæmmede den bedst mulige dagligdag med beskæftigelse og fritid. Menneskelig respekt fra omverdenen er en afgørende forudsætning i arbejdet. Det enkelte menneske skal have en følelse af, at have værdi.

Tilbudene skal gives med en afvejning af det omsorgsrettede og det udviklingsrettede indhold og inddrage den nyeste viden om sociale, pædagogiske, psykologiske og medicinske forhold.

Gennem samarbejde med kommunerne skal der sikres optimale tilbud ud fra hensyn til såvel brugernes ønsker og behov, som de økonomiske ressourcer.

Arten og omfanget af tilbudet bestemmes efter en grundig forudgående analyse af, hvad den enkelte har behov for.

Familier, der ønsker at beholde deres funktionshæmmede børn/voksne hjemme, skal støttes med differentierede ydelser med henblik på en bedre livskvalitet for den funktionshæmmede og familien.

Tilbudene til familien skal blandt andet bestå af følgende:

  • rådgivning om hjælpemidler til hjemmeboende
  • konsulentbistand til kommunalt støttepersonale i brugerens hjem
  • tilstrækkelige dagforanstaltninger til hjemmeboende
  • tilstrækkelige aflastningstilbud til hjemmeboende

eventuelle mellemløsninger mellem at være hjemmeboende og bo på et regionalt botilbud.

Der skal tilbydes bo- og beskæftigelsesmuligheder, der modsvarer den enkeltes behov og egenressourcer, og som bidrager til en hensigtsmæssig udnyttelse af både den enkeltes ressourceer og de samlede ressourcer på området.

Bo- og beskæftigelsesformer skal i muligt omfang indrettes, så hverdagen opleves som en helhed med vægt på daglige gøremål, hvor brugerens indsats er et vigtigt element.

Der skal som udgangspunkt skelnes mellem botilbud og aktivitetstilbud, så der er forskel på miljøet derhjemme og i arbejdssituationen.

Tilbudene på området skal omfatte en vifte af differentierede og koordinerede tilbud.

Viften skal fortsat bygge på en vis specialisering bl.a. med henblik på faglige udviklingsmuligheder, men også tilgodese behovet for en vis bredde og fleksibilitet i de miljøer, hvor brugerne opholder sig, og for en geografisk spredning af tilbudene bl.a. af hensyn til geografisk nærhed mellem brugeren og dennes pårørende.

Generelt er det holdningen, at den aktuelle specialiseringsgrad er tilfredsstillende, og at en eventuelt yderligere specialisering må ske i en planlægning, som nøje afvejer de faglige, de menneskelige og de økonomiske aspekter.

Amtet skal følge den faglige udvikling af viden om mindre handicapgrupper og indarbejde denne viden i sine bo- og beskæftigelsestilbud og i konsulentbistand til kommunerne.

I perioder med utilstrækkelig kapacitet skal amtet vurdere tilbudenes kvalitet i lyset af ventelistesituationen, og foretage en nøje afvejning af, hvordan der sikres en optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.

Den stigende efterspørgsel efter ydelser på området, skal drøftes med kommunerne, og herunder skal analyseres, hvorfor forbruget stiger.


MÅLSÆTNING FOR BOTILBUD.

Opgaver:

Region Syddanmark skal sørge for det nødvendige antal pladser i botilbud til længerevarende ophold eller aflastningsophold for funktionshæmmede.

Målgrupper:

Personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med et særligt behov for specialpædagogisk bistand, pleje, behandling og træning.

Mål:

Et botilbud skal have et godt miljø.

Det et det samlede miljø der er afgørende, og der kan ikke stilles ufravigelige krav om indretning og størrelse - det skal ses i sammenhæng med den enkeltes behov. Dog kan dobbeltværelser kun anvendes til personer, som selv ønsker det.

For børn og voksne, der skønnes efter en periode i et amtsligt botilbud at have mulighed for at kunne bo uden for dette miljø, er målet at de udvikles til at kunne klare en mere selvstændig tilværelse.

Dette opnås genne individuelt tilrettelagt træning og skolegang og et trygt bomiljø.

For børn og voksne, hvis funtionsniveau betinger at de varigt må bo i et amtsligt botilbud, er målet at højne den enkeltes livskvalitet.

Det sker ved at udvikle og tilgodese beboernes individualitet med udgangspunkt i den enkelte beboers livssituation.

Pædagogikken skal understøtte brugerens initiativ og selvstændighed.

I samarbejde med pårørende, kommune og den funktionshæmmede selv, skal det løbende vurderes, om det aktuelle tilbud er det optimale for vedkommende.


MÅLSÆTNING FOR AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD.

Opgaver:

Region Syddanmark skal sørge for tilbud om aktivitet og samvær.

Målgrupper:

Personer som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan profitere af tilbudene om beskyttet beskæftigelse.

Mål:

Aktivitets- og samværstilbud skal bidrage til at give brugerne indhold i tilværelsen og medvirke til at brugernes færdigheder bevares eller udvikles.

Der skal tages udgangspunkt i den enkelte brugers situation. Den enkelte brugers individualitet skal udvikles og tilgodeses med henblik på øget livskvalitet.

Tilbudet bør som udgangspunkt gives således, at der opleves et miljøskift i forhold til resten af dagen.

Tilbudene skal være så varierede eller fleksible, at brugeren har reelle valgmuligheder med hensyn til sin egen beskæftigelse.


Siden er sidst opdateret 15-10-2008