Sydbo værdier:
- Respekt
- Nærvær
- Faglighed
- Trivsel
Sydbo's fælles værdigrundlag
I Sydbo arbejder vi ud fra et fælles værdigrundlag,
som er tilvejebragt i en proces, hvor hele personalet har været medvirkende.
Værdigrundlaget skal kendetegne de grundliggende holdninger i Sydbo,
og søges efterlevet af alle Sydbo's ansatte.
Sydbo's overordnede målsætning, bo-stedert målsætning og målsætningen for Sydbo's aktivitets- og samværstilbud, er afstemt med det fælles værdigrundlag.
Ligeledes sker der en fortløbende afstemning af beboernes handleplaner i forhold til værdigrundlaget.
Fælles værdigrundlag,
- hvad er det
- og hvorfor nu det?
Alle steder, hvor mennesker sammen skal løse opgaver og udføre et stykke arbejde, er det vigtigt, at der er et fælles mål for den opgave der skal løses, derfor findes der også indenfor handicapområdet målsætninger på forskellige niveauer.
Vi har de overordnede politiske målsætninger for området, og i Sydbo's regi har vi et overordnet mål for fællesskabet af bosted og aktivitetstilbud, vi har målsætninger for den enkelte afdeling, og vi har målsætninger for den enkelte beboer eller brugers tilbud og liv.
De enkelte målsætninger angiver i hvilken retning vi skal løse opgaverne, men ikke hvilke holdninger der skal ligge bag.
Når vi som personale skal forsøge at nå de fastsatte målsætninger, møder vi jo hver især med vores egen livsopfattelse, holdninger og værdier til livet, og selvfølgelig vor faglige baggrund.
Netop disse forudsætninger betyder, at det er vigtigt når vi skal løse opgaverne omkring beboerne og i det grundliggende samarbejde, at det er ud fra nogle fælles fastlagte værdier eller holdninger, at det foregår, således at holdningerne i arbejdet ikke har udgangspunkt i den enkelte medarbejders egne livsværdier, men i et fælles fastlagt værdigrundlag.