|
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik i Sydbo.
|
|
Det er altid praktikstedets ledelse, der har det overordnede ansvar for, at den studerende under praktikken, får vejledning i overensstemmelse med praktikkens formål.
Praktikvejlederens kvalifikationer:
en grunduddannelse af mindst 3 års varighed eller lignende.
mindst 2 års pædagogisk praksis indenfor uddannelsens målområde.
ansættelse mindst 30 timer ugentligt.
har gennemgået eller forpligter sig til at gennemgå seminariets kursus for praktikansvarlige, og deltage i møder for praktikansvarlige.
må kunne formidle generel eller specifik viden om eget arbejdsområde og funktion, samt kunne beskrive og begrunde stedets pædagogiske praksis.
Vi ser gerne at praktikanten kommer på et forbesøg i Sydbo:
for at få en snak om stedet og de mennesker der ér tilknyttet.
så den studerende og vejlederen har mulighed for kort at udveksle forventninger, og aftale mødetider for den første periode.
at få ansættelsesforholdet på plads, hvis der er tale om en lønnet praktik.
Når praktikanten starter, er det vejlederen der sørger for at:
praktikanten modtages efter husets procedure.
praktikanten gennem tilrettelægning og planlægning af praktikperioden får faglige udfordringer og arbejder ud fra institutionens mål, så beboernes hverdag og liv ikke påvirkes unødigt.
der i forbindelse med konferencetimerne planlægges og evalueres specielle opgaver i.f.t. praktikopgaven samt undervisnings-/oplæringssituationen.
der læses relevant litteratur, i.f.m. konferencetimerne.
holde sig a’jour med litteratur og udviklingstendenser indenfor området.
praktikanten gennem sit arbejde får et reelt billede af institutionen.
forventninger og krav afpasses praktikantens undervisningstrin.
have kontakten til seminariet.
vurdere den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i.f.t. de fastlagte mål.
Men derudover har alle afdelingens pædagogiske ansatte selvfølgelig et ansvar for at bibringe praktikanten viden, indsigt og holdning til arbejdet med beboerne.
Introduktionen:
To gange årligt afholdes der introduktionsdag for praktikanter og nyansatte i Sydbo.
Denne dag indeholder en generel introduktion til Sydbo, og omhandler:
Den foregår dels under det daglige arbejde - naturligvis uden det går ud over beboerne - det skal være etisk forsvarligt - dels i konferencetimerne.
Praktikanter i lønnet praktik har som minimum 20 vejledertimer.
I en af de første vejledningstimer udarbejder praktikant og vejleder en plan for indholdet af vejledningstimerne i hele praktikforløbet, samt fastsætter tidspunkterne for vejledningen.
Praktikantens mål har en central placering som udgangspunkt for vejledningen.
Med udgangspunkt i målene omhandler vejledningen:
en snak om de forhold praktikanten oplever som væsentlige i givne situationer
en midtvejs- og en afsluttende evaluering
Og konkrete emner:
Introduktion til beboergruppen.
Afdelingens målsætning.
Medicinkendskab.
Personalesamarbejde.
Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Forældre/pårørende samarbejde.
Afdelingens arbejdsmetoder.
Det daglige arbejde.
Aflastning.
Etik/moral.
Værdigrundlag.
Halvårsrapporter og behandlingsoplæg.
Fysisk-/psykisk arbejdsmiljø.
Kommunikation.
Magtanvendelse.
Projektarbejde.
Pension.
Omfanget og indholdet af disse emner prioriteres i.f.t. praktikantens mål, interesser og relevansen i.f.t. den enkelte afdeling.
Forventninger til praktikanten:
deltager i det pædagogiske og praktiske daglige arbejde
er aktiv i den overordnede og daglige planlægning og udførsel
er engageret i både beboer og personalesamarbejde
informerer hele personalegruppen om praktikkens målformulering og eventuelle aktiviteter
er ansvarlig overfor indgåede aftaler
er indstillet på/villig til at droppe planlagte aktiviteter i pressede situationer
møder forberedt og har læst aftalt litteratur til konferencetimerne