Sydbo Til Region SyddanmarkTil forsiden
ForsidepilPårørende i SydbopilSamarbejde med de pårørende

Samarbejde med de pårørende

Samarbejde med de pårørende

Familie til beboere og brugere i Sydbo, er altid meget velkomne til at besøge og være sammen med deres pårørende. Vi lægger i Sydbo stor vægt på at støtte og fastholde beboeres og brugernes kontakt til deres familier.
Et besøg i Sydbo er altid kærkomment og vækker glæde i huset.
Forældre og pårørende kan frit komme og gå i Sydbo, vi har ingen besøgstider, men det kan være en god ide at ringe først, hvis du vil være helt sikker på at træffe dit familiemedlem hjemme.

De pårørende er meget velkomne til at tage del i det daglige liv i huset og  til at hjælpe til med indretning og møblering af værelset, således at det hjemlige og kendte miljø kan overføres bedst muligt i Sydbo.

Samarbejdet med de pårørende i Sydbo foregår i en direkte dialog mellem de pårørende, brugeren og personalegruppen og tager udgangspunkt i Sydbo's fælles værdigrundlag for pårørendesamarbejdet. Værdigrundlaget er skabt i et samarbejde med de pårørende i 1998.

Spørgsmål fra de pårørende

Almindeligvis vil de pårørendes spørgsmål kunne besvares af afdelingslederen eller af medarbejderne i huset, men udover dette er de pårørende altid meget velkomne til at rette en personlig henvendelse til Sydbo's forstander, der kan træffes på forstanderkontoret på  tel.:

63244040

Nye forældre / pårørende

For pårørende til eventuelt kommende beboere eller brugere i de amtskommunale bosteder og aktivitets og samværstilbud, er den almindelige fremgangsmåde først at kontakte sagsbehandleren i hjemkommunen, som derefter formidler kontakten til Region Syddanmark som vejleder de pårørende i hvilke steder der vil være relevante at besøge.

Er der brug for hjælp til dette, vil Sydbo gerne bistå de pårørende i at skabe de fornødne kontakter. Kontakt venligst Sydbo's forstander.


Siden er sidst opdateret 8-8-2002