Vedtaget på MED-udvalgsmøde i august 2007.
Motions- og trivselsfremmende tiltag på arbejdspladsen:
At arbejde i Sydbo kræver fysisk robusthed. For at sikre personalets fysiske arbejdsmiljø er der udarbejdet en lejrings- og forflytningspolitik i Sydbo.
For derudover at fremme personalets fysiske robusthed til det daglige arbejde, støtter Sydbo motionsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Som eksempel kan nævnes deltagelse i kampagner som ”Vi cykler på arbejde”, ”Motion på arbejdspladsen” og "Eventyrløbet". Sydbo betaler deltagergebyret til disse kampagner. Ligeledes betaler Sydbo en andel af deltagergebyr til enkeltstående motionsaktiviteter, hvor personalet deltager som gruppe for Sydbo. (Ved gruppe forstås min. 4 deltagere)
Sydbo betaler et årligt beløb til fastansattes medlemskab af idrætsforeninger.
Alle fastansatte medarbejdere på Sydbo har adgang til at benytte Falcks Healthcare ordning.
Det indebærer, at man kan få gratis behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, massør og zoneterapeut.