Arbejdsmiljøpolitik i Sydbo består af en overordnet arbejdsmiljøpolitik og række forskellige personalepolitikker og sikkerhedsmæssige fokus-punkter.
Baggrund
Arbejdsmiljøet i Sydbo skal medvirke til at gøre Sydbo til en attraktiv arbejdsplads for såvel nye som nuværende medarbejdere. Det er derfor vigtigt at fremme og udvikle de positive elementer i arbejdet som f.eks. arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling.
Et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og psykisk, er forudsætningen for, at Sydbo over for beboere og brugere kan udvikle og fastholde et servicetilbud, som er præget af faglighed, engagement, effektivitet og god kvalitet.
Mål
At alle ansatte i Sydbo sikres en sund og udviklende arbejdsplads såvel fysisk som psykisk. At der for alle arbejdsområder med speciel vægt på forebyggelse skal udarbejdes og følges op på et årligt arbejdsmiljøregnskab.
Metode
Love og regler skal overholdes. Ledelsen i Sydbo har et særligt ansvar for arbejdsmiljøet, men et godt arbejdsmiljø kan ikke skabes uden medvirken og medansvar fra medarbejderne.
Der lægges vægt på forebyggende arbejdsmiljøarbejde, f.eks. sikre forebyggende foranstaltninger i forbindelse med analyse af skadesanmeldelser. Arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i et tæt og åbent samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og problemerne skal så vidt muligt løses der, hvor de opstår.
Hver enkelt arbejdsplads’ særlige vilkår skal danne grundlag for jævnlig vurdering og målsætning med hensyn til arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøet skal indgå som en naturlig del af den daglige planlægning og målopfyldelse. Der skal afsættes de fornødne ressourcer til uddannelse, information og nødvendige hjælpe- og værnemidler.
Udmøntning af Sydbos arbejdsmiljøpolitik
Sydbos arbejdsmiljøpolitik skal indarbejdes i organisationen på alle niveauer. Arbejdsmiljøpolitikken skal konkret beskrive målbare indsatsområder samt udarbejdelse af arbejdsmiljøregnskaber.
Sikkerhedsgruppen er krumtappen i arbejdsmiljøarbejdet og skal med vægt på samarbejdsvilje og forebyggelse